Ingredienser

Sådan gør du

  1. Opløs gær i vandet. Tilsæt ølandshvedemelet og rør til en ensartet masse, Tilsæt æg, olie, salt og sukker og rør hvedemelet i. Ælt dejen i maskine ved mellem hastighed i 10 minutter til den er blød og smidig.
  2. Form en kugle og lad dejen hæve tildækket og lunt i 40 minutter.
  3. Slå den ned og rul den ud til et rektangel på ca. 25x40 cm.
  4. Del det i 8 firkanter og fordel ost og purløg på dem.
  5. Rul hvert stykke sammen om osten som en roulade.
  6. Lav et gennemgående snit på langs af rullen og flet de to sider over hinanden et par gange og saml enderne til en rund form.
  7. Sæt dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve ca. 15 minutter mens du varmer ovnen op til 180 °C .
  8. Pensl evt. med pisket æg og bag bollerne ca. 18 minutter til de er gyldne.