Ingredienser
- 1 dl mælk
- 50 g smør
- 15 g gær
- 1 æg
- 2 tsk. stødt kardemomme
- 2 spsk. økologisk rørsukker
- 250 g Kornkammeret Øko Tipo 0
- Evt. en æggeblomme pisket med lidt vand til pensling
Remonce:
- 100 g økologisk smør, stuetemperatur
- 100 g brun farin
- 2 tsk. stødt kanel
- 2 spsk. finthakkede, friske rosmarinblade
Sådan gør du
- Smelt smør og tilsæt mælk. Lun til håndvarmt.
- Opløs gær i blandingen og tilsæt æg, kardemomme og sukker.
- Tilsæt mel og ælt dejen grundigt sammen til en blød og let klistret dej.
- Tag olie på hænderne og form dejen til en kugle. Lad den hæve lunt og tildækket i ca. 40 minutter.
- Bland blødt smør med brun farin, kanel og finthakket rosmarin.
- Del dejen i 2 stykker og rul dem hver især ud til rektangler på ca. 20x40 cm. Fordel remoncen på dejstykkerne og fold dem hver især sammen på den lange ved at folde 1/3 af dejen over remoncen. Fold derefter det sidste stykke over, så du får en lang firkantet pølse.
- Skær dejen i stykker af ca. 3 cm bredde og læg dem på en bageplade med bagepapir.
- Lad dem efterhæve lunt og tildækket mens du varmer ovnen op til 200 °C.
- Pensl evt. med æggeblomme pisket med lidt vand og bag giflerne i 12-15 minutter til de er let gyldne.