Vores økologiske nødder og mandler er produkter, som vi er stolte af. Hvis du foretrækker økologiske produkter er Kornkammeret et godt sted at starte.
Nødderne har mange gode anvendelsesmuligheder. Brug dem f.eks. som sundt mellemmåltid, i madlavningen, når du bager eller ovenpå havregrynene om morgenen.
Mandler
Dyrkes både i Middelhavsområdet, Californien og Lilleasien. I stenene fra de grønne frugter på mandeltræet sidder selve mandlen. Mandlen er meget næringsfuld, og har et højt indhold af sunde umættede fedtsyrer.
Hasselnødder
Nødderne vokser i små klaser på hasselbusken. De findes vildt i løvskove eller hegn, men dyrkes også mere intensivt for nøddernes skyld. De har en sød og fyldig smag og er meget energirige. Knap halvdelen af nødden består af sunde umættede fedtstoffer, og de indeholder derudover proteiner og kostfibre.
Valnødder
Valnødder er frugten fra valnøddetræet. Når den grønne frugt modner og falder af træet, flækker frugtkødet og selve valnødden kommer til synes. Valnødder er meget næringsrige, og de indeholder mange sunde umættede fedtsyrer.
Cashewnødder
Nødderne sidder som et lille vedhæng på en frugt, der kaldes for cashewæblet. Der sidder kun 1 nød på hver frugt. De er milde og bløde i konsistensen bl.a. fordi de indeholder en masse af det sunde umættede fedt. Derudover indeholder cashewnødder proteiner og kostfibre.



