Fuldkorn

Fuldkornskampagnen

I 2009 lancerede fødevarestyrelsen en stor kampagne, der skulle få danskerne til at spise mere fuldkorn. Hos Kornkammeret er vi en del af fuldkornspartnerskabet. Du kan læse mere om fuldkorn nedenfor, og se hvilke af vores produkter der kan hjælpe dig til at få mere fuldkorn i din kost.
 

Hvorfor anbefales vi at spise mere fuldkorn?
  • Fuldkorn er sundt, og 94% af danskerne får ikke fuldkorn nok
  • Fuldkorn mætter mere og i længere tid
  • Fuldkorn er en del af den kost, der bedst forebygger livsstils sygdomme

Hvad er fuldkorn?

Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner. Det vigtige er, at alle dele af kornet er brugt – også skaldele og kim. Det er nemlig her, at de fleste fibre, vitaminer og mineraler sidder. Der er fuldkorn i mange ting. Fx i rugbrød og havregryn, som er rigtige gode kilder til fuldkorn. Men også lysere brød, knækbrød, ris, pasta, mysli og andre morgenmadsprodukter kan være gode kilder til fuldkorn.

Hvor meget fuldkorn skal man spise?

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man vælger fuldkorn først, når man spiser morgenmadsprodukter, brød, ris eller pasta. Konkret anbefales at man skal spise 75 gram om dagen. Det svarer f.eks. til én portion havregryn og en til to skiver rugbrød hver dag

Hvor finder du fuldkorn?

Fuldkorn findes i mange ting, f.eks. i rugbrød og havregryn. Men også lysere brød, brune ris, fuldkornspasta, mysli og andre morgenmadsprodukter kan være gode kilder til fuldkorn.

Se efter fuldkornslogoet når du handler

Fuldkornslogoet er en ny måde at gøre det let for forbrugerne at vælge produkter med fuldkorn. Kategorien fuldkornsprodukter dækker følgende:

  • Mel og gryn
  • Brød og knækbrød
  • Ris
  • Morgenmadscerealier
  • Pasta og nudler
 
Logoet er forbrugerens garanti for, at et givent produkt er et sundt fuldkornsprodukt.

Du kan læse mere om hvilke krav, der stilles til et produkt for at det kan mærkes med fuldkornslogoet samt læse mere om fuldkornspartnerskabet på: http://www.fuldkorn.dk/

 
Kilde: Fuldkornssekretariatet
 
Nedenfor kan du se hvilke af vores produkter, der har fået fuldkornsmærket.
 
Kornkammeret produkter
Følgende Kornkammeret produkter mærkes med fuldkornslogoet:
 
  • Kornkammeret Kernerug Rugbrødsblanding
  • Kornkammeret Grovboller
  • Kornkammeret Müsli
  • Kornkammeret Grahamsmel
  • Kornkammeret Rugmel
  • Kornkammeret Knækkede Rugkerner
  • Kornkammeret Havregryn
  • Kornkammeret Grovvalset Havregryn
  • Kornkammeret 5-Gryn
  •  
Dwarf